29 -30. maj 2009
29 – 30. maj 2009
Hvem har ikke hørt om Troja og den trojanske hest, så vi håbede at se en del om alt det man kendte fra historien og de film der er lavet om dette. Dog blev vi belært om noget andet, og at det var Homer som i det tidligere Troja, der er den mest centrale figur, og som er en af de mest fremtrædende poeter, og som står som en af dem der har en ret stor indflydelse på opbygningen af Troya.
Dog må vi nok indrømme at området er ret hurtigt gået igennem, og at det meste er rettet mod turister, med nasser af turist boder uden for, og efter 3 timer havde vi fået nok, men vi fik da et billede af os hvor vi står oppe i den hest de mener, har set sådan ud, da den blev brugt til at erobre Troya.
Vi fik her gjort vores cykler klar efter en hård tur over grusvejene i bjergene, og har bestilt en middag hos restauranten, hvor vi bor, som skal bestå af Tyrkiske retter, til i aften.
Så har vi fået vores middag, og den var bare god, i hvert fald det vi fik, dog havde vi nok regnet med at der var lidt mere, idet vi måtte ty til en omgang knækbrød med ost senere på aftenen.
Næste dag fik vi vasket vores biler, og ryddet ordentlig op, og gjort rent indvendig, det er jo om at udnytte det, når man har masser af vand, samt strøm til rådighed, det var nemlig med i prisen vi betalte for at bo på pladsen. Vi gav 25 tyrkiske lire for en nat= 80 danske kr.
Og så går det ellers mod Cesme, og hvorfor Cesme. Jo vi sendte en mail til vores gode ven Erik Wanting, som igennem 17 år er kommet til denne by, og bad om nogle oplysninger om hvad der var at se og hvordan det var med at holde der, og pludselig kommer der både mail og SMS om at han var dernede på ferie i øjeblikket, og at han glædede sig som en lille dreng til at vise os hans feriested.
Dog da der var ret langt derned fandt vi lige undervejs et dejligt sted ned til stranden, som blev spottet oppe fra vejen, så det gik ned ad en grusvej, og vi var nede ved et sted, som antagelig skulle have været et sted med ferielejligheder og restaurant, men som aldrig var blevet færdig, og nu stod og forfaldt, hvilket desværre ikke er noget sjældent syn her i Tyrkiet. Grunden kan være at man er begyndt at bygge før man har fået lov, eller at der pludselig ikke er flere penge, ja så stopper man, og lader det forfalde.
Dog, der var en dejlig lige plads foran den restaurant der aldrig er blevet færdig, og alle de lokale, solede sig på stranden, og kom og hilste, så vi havde ingen problemer med at skulle sove der.
Og også her var der pludselig en hund der så meget sulten ud, og som vi kunne se havde hvalpe, så igen gik Joan og June i gang med at fodre den, og de var også ovre og finde dens små hvalpe, som nok ikke var mere end 6 uger, alle fik de noget
Om aftenen, blev der pludselig banket på, det var politiet der ville se vores pas, og da alting var i orden, bad de os bare om at låse dørene, og så gik de en runde ned om stranden, og ønskede os god nat. Senere på natten var de så lige en ekstra gang nede for at se om alt var i orden, og den indstilling har vi mødt overalt.
Så til alle andre der er ingen problemer med at køre i Tyrkiet.