28 maj 2009

28. maj 2009
Vi ville egentlig have været tidlig af sted, men vi skulle lige have vækket ham som ejede pladsen hvor vi lå, for han havde sat en stor kæde foran, så der ikke kom andre ind i løbet af aftenen, og vi har sovet rigtig godt. Joan har fundet ud af der går en vej langs med kysten, og den skulle, efter hvad vi kan se være den korteste. Det var den sandelig også, men der stod intet om at det var en bjergvej med grus, som gik i gennem et natur område med en masse små lands byer, mange hårnålesving, og vejene igennem bjergbyerne var nogle steder kun 3 meter brede, men vi kom igennem, og fik under vejs tanket op med frisk vand fra nogle bjerg kilder.
Så turen på 40 km, igennem bjergene, på de små veje, tog såmænd kun 4 timer, men vi garanterer at der ikke er mange autocampere der er kørt denne vej, ikke på den måde folk kiggede og hilste på os.
Undervejs gjorde vi stop i en lille by, SARKOY, og tog en gå tur rundt, for at se på de små butikker, fandt dog intet af interesse. Så videre til GELIBOLU, hvor vi tog færgen over til LAPSEKI. Der var vi lidt oppe at diskutere med færge personalet. Vi troede nemlig at vi havde betalt for at komme med, da der ved indgangen til færgen var en bom, og få at komme ind på området måtte vi betale 10 tyrkiske lirasi. Det vidste sig så at det kun var for at komme ind på området, og de sagde at det var for at parkere der. Jeg kan ikke se hvad det har at gøre at man parkerer, når man 20 meter længere fremme, kører direkte om bord på færgen, og der ville de så have 22 liresi mere for at vi kunne komme med færgen. Jeg syntes, ja det gjorde vi alle, at det var en slags bondefangeri, men der var kun en ting at gøre, og det var at betale.
Undervejs i en lille by, havde vi købt et friskbagt brød, og det skulle der jo selvfølgelig smages på. Det blev gjort ved en lille p- plads på vejen, og Joan smurte så et stykke til os hver, og vi blev faktisk mæt af et stykke for så stor var brødet. Dog er jeg ikke helt klar over hvad der gik af Frank, for da jeg i bedste tjener maner, i let trav kom over til deres bil, med to stykker på en tallerken, ja så sprang han ud af bilen, og stod og kiggede ind af deres vindue, som om det var en bombe jeg kom med, jeg har endnu ikke kunne få ud ham, hvorfor, men han spiste det med velbehag.
Så videre mod Troja, hvor vi lige skal se området med den Trojanske hest, og vi holder nu på en plads lige uden for området, og skal så derind i morgen. Der er lige kommet 3 motorcykler fra Bulgarien, og vi har haft en snak med dem, og fået en invitation, til at besøge dem når vi kører den vej hjem.