26- 27 maj 2009

26-27. maj 2009
Angående Stomio, var det noget vi havde fået at vide af en Belgier, som var på fluepladsen da vi ankom. Han var kommet i Grækenland i flere år, og havde også boet oppe i bjergene en del år. Dog har vi fundet ud af at det ikke lige var alt hvad han fortalte, der helt passede. Han kom blandt andet med en historie om at det meste fisk man fik i Grækenland, ikke var friske fisk, men ting der var importeret. Så kan vi ikke rigtig forstå hvor alle de fisk man købe på markederne samt i de store supermarkeder kommer fra, for der er der i hvert fald friske fisk. Under vejs frem mod Stomio, var vi pludselig blevet i tvivl om hvad vej vi skulle dreje, og holdt der midt i et kryds, da der kom en på motorcykel, og da vi åbenbart har set meget fortabte ud, stoppede han op, satte biken ind til siden, og kom over og spurgte på engelsk, om der var noget han kunne hjælpe med, og det må vi nok sige at der var. Da han hørte hvor vi ville hen, syntes han faktisk at det var et dårlig valg, da der tæt ved lå en meget dejlige strand, og vi skulle bare følge ham, og når han drejede af til venstre, ja så skulle vi bare 4 km mod højre, og det var fuldstændig rigtigt. Ved VELIKI, kunne vi holde lige på stranden, og bade vandet var bare fantastisk. Men også her var der lige et par hunde som June og Joan syntes skulle have lidt at spise, det er blevet en hel vane.
Så efter et godt hjemmelavet måltid mad, nemlig nogle gode bøffer, ville vi gerne til køjs. Dog, det var der lige en fårekylling, der ikke syntes, den ville synge, og selv om jeg var ude og smide sten derhen hvor lyden kom fra, ja så 3 min. efter startede den igen, sådan et dyr kan bringe en til vanvid. Ja og så så vi der, et fantastiks syn af lyn og torden, ude over vandet, som senere drev hen over os, med en ordentlig omgang regn, og fortsatte op over bjergene.
Medens vi sad der ved stranden i VELIKI, kom vi igen til at tænke på det Belgieren havde sagt om fisk, for lige pludselig var det som om at vandet ud for os, og kun ca. 5-10 meter ude, blev helt levende af fisk der sprang op af vandet, og det var ikke små fisk, så fisk er der nok af.
Næste morgen var vejret igen fint så videre langs kysten, mod Tyrkiet, som er målet. Dog skal man jo også have noget at spise en gang i mellem, og det er vi faktisk ret gode til ikke at glemme, så vi drejede af mod Asprovolta, og det var vi ikke de eneste, der havde fundet ud af, for der holdt 7 andre campere dernede, lige i udkanten af byen, og vi havde en hel strand for os selv, og det endda med brusere for hver 75 meter, så det blev lige til en overnatning, og her kom cyklerne så ned, og vi tog en tur langs med promenaden, som var rigtig flot, og det vidste sig at byen oppe bag ved var noget større end vi regnede med. Vi fik her købt nogle bade sko, for det er nødvendigt, da der er mange sten, og så skal man kun 5 meter ud så kan man ikke mere bunde.
Da vi har haft lidt problemer med at antennen, har kunnet modtage signalet ordentlig, kravlede Joan før vi tog af sted, ud af vores tag luge og vaskede parabolen og hovedet af, og nu virker det meget bedre, jeg har nemlig lidt svært ved at komme denne vej ud, og stige har vi ikke med.
Da vi alle syntes at vi nu har set nok af Grækenland, har vi bestemt at vi tager hurtigt mod Tyrkiet, for at bruge lidt mere tid dernede. Dog vil jeg lige sige at man skal huske at gå alle sine papirer igennem før man tager af sted, for når man skal ind i Tyrkiet, ja så skal man både vise pas, registrerings attest, samt grønt forsikringsbevis, og det forbandede grønne bevis, ja det ligger derhjemme, så det kostede mig lige 50 € samt en del ekstra tid at komme videre, men nu har vi en hel del stempler i passet.
Så videre mod Istanbul, dog var der lidt længere, end vi havde regnet os frem til, så nu holder vi TEKIRDAG, og selvfølgelig ved vandet, på en family plads hvor de lige i øjeblikket viser Champignon liege kampen mellem Manachester United og Barcelona på storskærm, som er sat op ude på bådebroen, og den, gæstfrihed som tyrkerne har vist, er bare fantastisk, og vi har bestemt at vi venter med Istanbul til på hjemvejen, og i stedet kører mod IZMIR, det er noget dem på pladsen har anbefalet os. Så vi er kommet godt ind i Tyrkiet, og føler os godt tilpas. Særlig Frank, som nu ser fodbold for første gang siden vi tog af sted.