20-22 maj 2009


ATHEN

20-22. maj 2009.
Som sagt afslapning og tøjvask, dog skulle June og Frank lige ud til en Hymer forhandler, som skulle være den bedste til at reparere Domestik køleskabe, så de har en tid, her onsdag klokken 1700.
De tog af sted i god tid, da trafikken ikke lige er til at spøge med her i Athen. Da de kom tilbage ved 2000 tiden, så det ikke ud til på Frank at det helt var gået efter hans hoved, og det virkede da heller ikke endnu, så de må af sted igen i morgen, hvor der er en specialist, fra Truma, og som skulle, ifølge andre være den bedste til at reparere den slags i Athen, og nu ser det ud til at det virker, den køler i hvert fald.
Og så fik vi der at vide, at eftersom at man sørger for at få sin bil til eftersyn, og tjekket, var det en meget god ide, lige at få sit køleskab og varmeapparat tjekket også, for vi har i hvert fald fundet ud af at uden et køleskab, når der er 32 gr uden for, så er det slet ikke sjovt.
Og så var det tid at komme ind til Akropolis, og det store National arkæologiske museum. Det er da interessant og gå rundt og se hvad man har kunnet lave fra over 300 år før Kristus, men man bliver også ret hurtigt træt af at gå fra den ene udstilling til den anden, således at man til sidst, faktisk ikke kan huske hvad man har set, så vi sprang de sidste sale over, og tog ned for at se selve Akropolis.
Og ved i hvad, der ville de have bevis på at vi var over 65 for at kunne komme ind på oldies billetter, det havde vi desværre ikke med, så de godtog at vi var så gamle. Der er nemlig over 50% at spare ved disse billetter. og så gik det ellers op ad trapperne, til alle stilladserne der er sat op omkring templet for at restaurere meget af det, og når man sådan går rundt deroppe, ja så er det lige før man ikke kan se hvad der er restaureret, men der går mange år før at stilladserne er væk.
Ja og man har jo ikke været i Athen uden at komme ind i den gamle del, med alle tavernerne og sjove butikker, så vi fandt et sted hvor vi blev overtalt til at prøve dagens tilbud. En tallerken med græske retter, så den tog vi. Vi blev mætte, men da vi skulle betale, fandt vi ud af at det måske havde været en god ting lige at spørge, hvad det kostede, men da var det forsent.
Dog var vi nu begyndt at blive lidt mat i fødderne, og Joans knæ gjorde også lidt ondt, efter at hun var vredet om på det, på vej ned af en høj rendesten, så vi fandt den nærmeste metro station, og efter 2 skift, samt en 6 km. Lang bustur, var vi tilbage ved vores biler, hvor vi faldt om i stolene, og smækkede benene op på taburetterne.
Hvordan det bliver med at sætte billeder og det næste ind ved vi ikke endnu, da den computer jeg bruger til dette, er brændt helt sammen i net delen, og er helt død.