14.maj 2009
14. maj 2009
Killini by er foruden at være en turistby, en driftig havneby, færgerne kommer og afgår i en uafbrudt linje, ja sådan ser det ud, idet vi ligger lige ved udgangen fra færgelejet, så vi kan følge med i alle ankomster og afgange. Færgerne sejlere til henholdsvis øerne, Zakintos og Kefalanoia.
Og lige nede på stranden knokler de løs med at gøre det hele klar til turist sæsonen, der lægges nyt tag af palmeblade på de parasoller der står fast på stranden, og også her er gummigeder i gang med at rydde tang væk, samt udjævne sandet, og i dag har vi også været ude og bade, og June kom også med, Frank syntes at det var bedre og sidde og se om køleskabet kom til at virke ordentlig med gas, efter at vi endnu engang, har haft brænderen ude, desværre ikke, så vi skal nok have en ny brænder, det er bare lige hvor man kan få fat i sådan en, her omkring. Og så var vi lige et smut oppe for at se hvad byen kunne byde på. Det var ikke det helt store, men jeg fik et par bolte til en af vores stole, som var brækket, så for 1€ kan vi nu sidde ordentlig ved bordet igen.
Temperaturen i dag har været, på 28 gr. og skyfri, og næsten ingen vind, så det har været en slap af dag.
I morgen går det mod Pingos, og videre op mod Olympia, stedet hvor det startede med de Olympiske lege.