1.maj 2009
Venedig
1.maj 2009
June og Frank trænger til en afslapper på campingpladsen, men de har jo også været her i Venedig 4 gange før, så i dag tager vi med vand busserne, alene. Vi vil så rundt i de små gader, og se hvad de kan byde på, og se om vi kan finde en gade handler, hos hvem vi købte nogle sjove små dyr. Vi skal lige have nogle flere, for June vil også gerne have nogle.
Vi fandt en af de små stå cafeer, hvor vi fik en god kop kaffe, sammen med en dejlig hjemmelavet kage. Fik set at det åbenbart var store vaskedag, for overalt hang der vasketøj til tørre, og det var både over de små gader og over kanalerne. Vi var inde og se verdens hyggeligste bog handel, ja sådan kaldte han sig, jeg ved ikke om jeg vil sige den var hyggelig, men den var i hvert fald speciel, jeg har i hvert fald aldrig før set en gondol, som var fyldt op med alt muligt, såsom gamle bøger, nye bøger og midt i det hele en skulptur, og så var der foder sat ud til alle de katte der var der, og der var alle slags bøger.
Når man sådan traver rundt i en by af denne slags, hvor det er rundt om hjørner, op over broer, gennem smalle gyder, og så pludselig er tilbage ved det sted man startede, ja så bliver man også sulten, og vi fandt så en lille restaurant, ja det troede vi den var, men det viste sig at der inde bag ved var en stor gårdhave, og der fik vi de mest fantastiske kammuslinger, bagt i en hvidløgs olie, med noget dejlig Italiensk brød til, ja så har man det godt, og når man så lige får en dejlig SMS derhjemme fra, ja så skulle det lige fejres med et par cognacer, og så har vi ihvertfald fundet ud af, at dem skal vi ikke have for mange af, for til 10€ per styk, så kan man hurtig blive fattig, men det skal siges at vi nød dem.
Vi var lige inde og se den kirke, som har et skæv tårn, dog det var ikke noget at råbehurra for, slet ikke når de skulle have 3€ for at man kunne komme ind, ja man får intet mere foræret overhovedet her i den by, som jo faktisk kun er et stort museum.
Pludselig var klokken mange og det var tid til at komme tilbage til Marco Pladsen, som er det sted hvor vand busserne afgår fra, og komme tilbage til vores bil og June og Frank, hvor June havde forberedt aftensmaden. Den stod på gril stegte kalvekoteletter og hjemmelavet kartoffelsalt. Endnu en god i Venedig.
I morgen tager vi en slapper på campingpladsen og får opdateret vores hjemmeside