9 SEPTEMBER 2007

9. SEPTEMBER 2007
Man kan godt mærke at man er kommet noget længere vestpå igen, for nu er temperaturen kun omkring de 12 gr. Så der er kommet varme på bilerne, og man har fundet det lidt varmere tøj frem.
Det er jo i dag at Birgit har fødselsdag, så vi samledes lige uden for deres bil, og så blev der sunget fødselsdags sang, og Julia og Arthur havde været i byen for at købe en flaske russisk champagne, dog det havde Vagn også, så vi mødtes lidt senere, og sang endnu engang fødselsdags sangene, og så var der lige et glas til alle, samt lidt kiks og chokolade, en rigtig god start på dagen.
Så endnu engang. ” HJERTELIG TILLYKKE MED DAGEN BIRGIT ”
Og så gik det ellers med en guide ud af byen, hvorefter vi igen delte os op i to grupper. Det er nemlig meget nemmere at komme frem når man kun er 6 -7 biler samlet.
Og i dag blev det så Lis og Jørgen der fik liv at føre, og det kom der et dejligt oplevelse ud af.
For pludselig sagde Lis, her drejer vi ned, og så gik ellers ned over en vej med så store huller, at fjedrene i hvert fald blev afprøvet. Og så lød det pludselig fra Lis. Nu kører jeg ikke videre, for så skal vi over en flod, og det vil jeg ikke. Derfor var der ikke andet at gøre, end at sende vogn 13 med Kaj frem, og da han havde været ude i bare ben og fundet ud af, at der såmænd ikke var mere end 25 cm vand så kom vi alle over.
Vi var så fremme ved en landsby, ja det troede vi det var, så vi parkere lige ved et stort hus, der var ved at blive bygget, og vi fik så en snak med hende der boede der, ja snak og snak er så meget sagt, men det engelske hun kunne, fik hun dog fortalt at det egentlig var et alt for stort hus, for så skulle man bare gøre rent hele tiden. Det skal dog siges at det hus de var i færd med at bygge var virkelig stort, så det er ikke dem der kun tjener 12,000 rubler om måneden, der bor der.
Vi gik så på opdagelse rundt i byen, og stod pludselig foran en rigtig stor sø, hvor der blev fisket i, både fra kanten og i både. Fandt en lille butik hvor vi fik købt lidt ind, og ville så tilbage til bilerne. Dog pludselig fandt vi ud af, at den egentlig var større end vi havde regnet med, for vi kunne ikke finde vores biler.
Vi mødte så en mand, og han kunne sørme engelsk, og vores dag var redet. Han grinte og sagde at nu skulle han følge os tilbage til stedet, hvor vi havde at bilerne, og så fik vi lige hele historien om byen,
For 40 år siden havde området været et stort kollektiv med landbrug. dog i dag var der kun 30 huse der var beboet af fastboende. Resten var folk inde fra byen, som i dag havde det som sommerhusbeboelse, og så fortalte han at søen under 2 verdenskrig var brugt som spisekammer af fisk, som blev bragt til Ekaterinburg.
Vi havde i hvert fald en god oplevelse.
Derefter videre mod TSCHELJABINSK, hvor pladsen hvor vi skulle være om natten, var ved en stor benzin tank.