9 AUGUST 2007
9. August 2007
Med fører bil til at lede os gennem Karkov gik det mod Kiev klokken 0900.
Det er en strækning på 325 km. men da vejene er lige så dårlige, kan det godt tage nogle timer ekstra. Da vi var kommet fri af byen gik det så videre af E 40, og under vejs havde vi så et par stop, den ene gang for at finde ud af om det var for stærk vi kørte da nogle syntes vi var ved at blive rystet helt i stykker, men hvis vi skulle nå et komme frem inden det blev mørkt, måtte vi prøve at holde en fart på de 70 km.
Med denne fart bliver gennem snittet nemlig kun ca. 50 km. med alle de vejarbejder der er. Pludselig kørte Arthur ind til siden, han havde set at man kunne købe ” tobak 2 og kantareller. Det var dog ikke tobak, men derimod birkegrene der var bundet til ris så man kunne bruge dem i saunaen, til at piske sig selv på ryggen, det havde vi lidt grin ud af.
Dog fik vi næsten alle købt kantareller, vi fik ca. 500 gr. For 7 kr. omregnet.
Og så gik det ellers videre derud af, indtil vi pludselig blev stoppet af en politipatrulje der vinkede en af os ind.
Nu er det bare sådan at hvis en af os bliver stoppet, så stopper vi alle, så pludselig holdt der 13 autocampere på pladsen. Den første betjent gik frem til Arthurs vogn idet han kører som nr. 1. Der er bare lige det at i den vogn sidder også vores Guide Julia, og det første hun sagde, var bare at hun gerne ville se hans politi skilt, og da hun havde fortalt at de overhovedet ikke havde noget at gøre med os, fik vi liv til at køre.
Dette havde den anden betjent dog ikke hørt så han var henne ved Preben og Maries vogn, hvor han ville se alle papirerne, og han hev så næsten Preben ud af vognen og bad ham komme med hen i politibilen, her fremviste han et papir på russisk og pegede på at han skulle betale, 750 af deres penge. Så råbte JOAN walkien at nu havde Arthur og guiden bare at komme, og det var nok til at de bad os om køre nu. Det viste sig at de var ude i ulovligt ærinde, idet de slet ikke må opkræve noget.
Så vi er glæde for at vi har guide og walkie i bilen.
Derefter gik det uden problemer frem til camping pladsen i KIEV som hedder ” Camping Prolisok og ligger rigtig skønt.
Den ligger dog omkranset af store træer og jeg har prøvet alt, men kan ikke få fat på sattelitten herfra, så alt bliver først sendt når vi har frit syn.
Aftenen blev afsluttet med fællesspisning og medbragt mad midt i mellem autocamperne. De fleste havde friske kantareller på menuen.
Det skal lige nævnes fra JUNE og FRANK at man skal fortælle hinanden hvornår man går på toilettet i bilen, således at den ene ikke sidder på potten medens den anden lige vil tømme den, så er der nemlig lidt rengøring.
Ja og så skal man sørge for at ens reservedunk er ordentlig tæt, for ellers løber det bare ud i bilen. Det siger Irene og Henry…
En stor hilsen til jer alle fra Ruslandsholdet.