31 AUGUST 2007
31 AUGUST 2007
Dagen i dag er udflugt til det sted hvor ligene af Zarfamilien blev fundet, og hvor der i dag er opført en hel lille by med syv kirker, samt et munkekloster.
Når man kommer ud til stedet som ligger 20 km. fra byen ser man, at man stadig væk bygger på kirkerne. Ja jeg vil sige at man er ved at lave et sted hvor man kan dyrke at man har dræbt hele Zar familien i 1918, og jeg kan faktisk ikke se at det er noget at dyrke, men nu er de blevet en slags helgener, og folk valfarter der ud, og slår korsets tegn før de går ind i området og hver gang de kommer ud fra en af kirkerne. Kirkerne er bygget op i rundtømmer, og skulle være samlet helt uden brug af søm og skruer, hvilket vi dog ikke kan se, og så har de bagefter lagt strøm og alt muligt andet ind og det ser ud som om det bare er smidt på.
For mig at se er det hele et cirkus, hvor der skal tjenes penge, og så bruges som en undskyldning for det der blev gjort.
Da vi havde set nok, gik det tilbage til hotellet hvor vi fik en god middag, som blev afsluttet med isdessert og kaffe. Dette er normalt ikke noget man får, men vores dejlige guide Julia, havde selv været nede og købe is i supermarkedet, og så fået hotellet til at servere det. Hun er faktisk ved at blive helt dansk.
Derefter ned og gøre klar til at køre til toget hvor vi skal køre mod IKUSK klokken 2158.
Vi var alle færdige i god tid, og så gik det først hen til et sted hvor bilerne skal opbevares under vagtbeskyttelse i den tid vi er af sted på togrejsen til Balkan søen.
Og den vej der var ned til dette sted, fik vi vores fjedre og støddæmpere godt afprøvet, der var huller og vand, på op til 25 cm. dybde, men vi fik os alle godt parkeret og så op i en bus der kørte os til banegården.
Her ventede vi en times tid inden toget kom, som vi skulle køre med. Det er toget som kommer helt fra Moskva. Her blev vi indlogeret i to personers kupeer, og udleveret sengetøj, samt et lille håndklæde som kan bruges til tørre hænder i, men vi får såmænd heller ikke brug for mere for der er intet bad ombord.
Vi tog derefter en tur gennem syv vogne for at finde ud af hvor spisevognen er, og nu vi var der syntes vi lige at vi skulle have en drink. Dog da det kom til stykket var vi kun tre der ville have noget, nemlig os selv og Frank. Det blev til en cognac, men det vidste sig at man skulle købe hele flasken, så det gjorde vi. Prisen var 750 rubler så den skal nydes.
Der er ude på gangen en slags industri samovar, hvor der hele tiden er kogende vand, og vi har lige opdaget at den bliver opvarmet ved hjælp af kul, som vores tog damer sørger for.
Vi vil prøve at få nogle timers søvn, og så vågne op tusind kilometer længere femme i morgen
Jeg måtte op i nat og give Joan nogle flere tæpper på for det var faktisk koldt, og det fandt vi ud af hvorfor. Selve vinduet kunne nemlig ikke lukkes helt op, så nu har vi fået bug for de små håndklæder, som lige passede ind i sprækken.