22 SEPTEMBER 2007


22. SEPTEMBER 2007
Ja i går var det vinterpaladset, i dag sommerpaladset, og selv om jeg ikke er helt oppe på mærkerne har jeg bestemt at jeg vil med.
Det hedder rigtigt Katarinapaladset, og er opført i 1700 århundrede, og er besmykket med fantastiske figurer belagt med bladguld, og efter en 2 timers rundgang står man fuldstændig målløs over alle de penge der er brugt til det, men det er fantastisk flot, og de kunstnere der har været med til at lave det, tager jeg hatten af for.
Man er i gang med en gennem gående renovering af det hele, idet det faktisk efter 2 verdenskrig, blev sprængt i stykker af tyskerne da de forlod det, og de havde brugt det til indkvartering af tropper og hestestalde, men gudskelov var de fleste kunstgenstande blevet flyttet i tide, og man har så efter de ting man har fundet, samt efter de gamle tegninger genopbygget det som det var engang, og der er en ting som er helt fantastisk, det er rav salen, hvor al udsmykning er lavet i rav i alle mulige farver, det er bare fantastisk, men jeg vil også her sige at det er noget man skal opleve, og 2 timer er alt for lidt hvis man skal rundt til det hele.
Vi havde en lille ting som virkede, da vi kom ud af bussen. Lige ved indgangen stod der tre mand i røde uniformer, med blæser instrumenter, og da de opdagede at vi var danskere, ja så fik vi lige Kong Kristian Stod ved den høje mast, og ja det gav jo selvfølgelig lidt ekstra drikkepenge
Derefter igen en middag inden vi sluttede nede ved Isakkatedralen, hvor alle ikoner er laver i mosaik, hvilket ikke er normalt.
Vi har så holdt vores afskedsmiddag i aften, som er foregået oppe på hotellet, da dagen i morgen er til egen fri afbenyttelse, og mandag går det så i flere forskellige retninger. Nogle tager ned over de baltiske lande, andre til HELSINKI og hjem med færgen, og vi tager sammen Arthur vejen op til Petrozavodsk, for at aflever vores guide Julia, og så se hvor hun bor, og så vil hun vise os byen. Hun kører med os derop.
Selve festen var samtidig en tak til Julia for det arbejde hun har lavet, som har været helt unik, og hun blev fuldstændig overrasket over at det var for hende at vi holdt festen.
Men det var hun ikke den eneste der gjorde, for der var også en flaske vodka til Arthur, samt Kaj og Eva for det arbejde de havde gjort.
Og så var der en der blev endnu mere overrasket, det var undertegnede der fra alle de andre fik en fantastik flot gave, nemlig et rigtig flot hoved æg, for det arbejde vi har lavet med denne hjemmeside.
MANGE TAK ALLE SAMMEN
Desuden fik vi sunget den sang som Asta og Jørn havde forfattet, og så lige autocampersangen, samt de sange der var blevet lavet til DACF 20 års jubilæum, for vi er jo ikke som de andre.
Jeg vil sige at vi havde en rigtig god afslutning på denne SIBIRIEN tur 2007