21 AUGUST 2007
21 AUGUST 2007
Så er det afgang mod SARATOV, det er en tur på ca. 400 km
Turen startede med at Arthur, som er ham der har arrangeret turen og som altid kører først, sammen med vores russiske guide Julia, havde så travlt med at komme af sted at han glemte at få de sidste med fra hotellet.
Det indebar at de sidste tre som var os selv Joan og Preben, June og Frank samt Eva og Kaj, pludselig var efterladt. Dog da vi vidste hvor vi skulle hen var vi ikke så kede af det. Vi tog bare og fandt ud af hvilken vej vi skulle ud af byen og så gik det ellers derudaf, og det skal lige siges at vi kom meget hurtigere ud af selve byen, end de andre som tog vejen ind gennem midtbyen.
Vi røg dog lige ind i en politi kontrol, men da vi havde alle papirerne i orden, og Eva hurtigt var henne med kortet for at spørge om det var den rigtige vej vi var på, blev vi vinket videre. Derefter ind på en tankstation for at få diesel, samt lige se om de andre kom denne vej. Da det ikke var tilfældet rullede vi stille og roligt videre ud over de russiske stepper. Og stepper det er det, idet man kan se fantastisk langt, og kosakkerne har holdt til her.
Undervejs så vi desværre en del ulykker, mange af dem er sket når folk overhaler fra begge sider, og der så ikke er plads, og så skal det lige siges at vejene ikke lige er det bedste, nogle steder er det som at køre på et vaskebræt, og med så dybe spor at man skal passe på når man skal skifte bane.
Vi røg så ind i en politikontrol mere, denne gang var det dog kun June og Frank der blev stoppet, dog har vi det sådan at hvis en bliver stoppet, så stopper vi alle, denne gang gik det lidt lettere, da vi jo kun var tre, men også her gik det uden problemer.
Der var undervejs mange brande i markerne og nogle steder løb ilden helt ud til vejen, og man kunne se at der var mange hundrede hektar der var brændt.
Desuden ser man overalt, biler der holder i vejkanten for at reparere, og mange lastbiler der er i gang med at skifte dæk, og netop dæk, så råbte Frank lige pludselig i walkien. Stop jeg er punkteret, så var det med at komme ind til siden og så bakke tilbage for at hjælpe. Det vidste sig at det ikke kun var punkteret, men flænset op i en trekant på ca. 8 cm, så det er et nyt dæk. Det skal siges at det kun tog 37 min. at skifte, men det var fordi at han også skulle ind og bade, efter at have ligget i støvet i vejkanten.
Den næste der råbte var Kaj. Vi bliver nødt til at stoppe, jeg har ingen trækkraft mere, så ind til siden og af med slangen til filteret, og så ind med et reserve filter, direkte på slangerne. Derefter fik vi meldingen. ” Så har jeg fået den gamle motor igen ” og vi var alle 3 glade.
Vi holdt så ind ved en af de boder der sælger meloner og diverse grøntsager, og der var der en dame, som havde været i Tyskland i 15 år, så vi fik købt meloner, og Eva betalte sine meloner og tomater med en dåse danske småkager, jeg måtte af med 20 rubler for to store netmeloner, det er 5 kr.
Vi spurgte så lige den tyske dame om der var kommet 10 andre autocampere forbi, og det var der ikke, og da vi samtidig fik at vide at det var den eneste vej til Saratov, var vi klar over at vi var foran, så Eva ringede lige til Lis og Bjarne for at sørge til dem, og fik at vide at de var godt på vej.
Så videre over stepperne, og ved ankomst til Saratov kørte vi lige den forkerte vej ind til byen, og så havde vi lige kontakt til politiet igen, dog denne gang for at spørge om vej. Vi fik på russisk at vide vi skulle tilbage, dog forstod vi det ikke helt, og så en dejlig oplevelse. Pludselig holdt der en bil ind til siden, og ud kom en mand, han havde set at vi ikke hørte til der, og så fik vi ruten fortalt, denne gang på engelsk. Det viste sig at vi kun skulle ca. 5 km tilbage og så var vi der.
Og så er det at man bliver glad for betjenten, for da vi skulle tilbage af den samme vej gik han bare ud og stoppede trafikken, så vi kunne vende midt på vejen.
Da vi kom frem fandt vi ud af at vi var kommet før alle de andre, så det var rart, at vi kunne byde de sidste 10 vogne velkommen.
Så nu er vi godt parkeret, og har fået os indrettet, og jeg har fået antennen rettet mod ækvator, og det hele fungerer.
Temperaturen ligger kun, på 31 gr. Og alle har det godt.