20 SEPTEMBER 2007

Afgang fra Valdai klokken 0830, mod Sant Petersborg, det er en tur på ca. 400 km
Fint af sted og så gik det derudaf, og man ser altid nyt langs vejsiden.
Denne gang opdagede vi at der stod en masse damer ved nogle små boder, hvorpå der stod dampende samovarer, og dette måtte vi ind og se. og det eneste de solgte, var kaffe og the. Disse stod i et område på ca. 1 km. langs vejen og man kunne se at de blev flittigt benyttet af de lastbilchauffører der kom forbi, og vi var selvfølgelig også et par stykker der skulle smage. Teen var fra et almindelig brev , og kaffen var nescafe, men jeg kan godt se at det må være dejligt lige at kunne stoppe med lastbilen og så få sig en kop varmt at drikke.
Selve samovaren bliver varmet op ved hjælp af små stykker træ, som kommer ned i midten, og der uden om er selve vandkammeret.
Vi havde bestemt at vi lige ville ind til NOWGOROD som jo ligger ved floden WOLCHOW, og som er en af de ældste byer i Rusland, og man har hørt om den første gang i år 859. Selve Kreml i NOWGORAD er som en helligdom for Russerne, og er den ældste bevarede Kreml i Rusland, og man hørte første gang om den i 1044. De har der et fantastisk flot katedral Sophfien – Katedrale, desværre kunne vi ikke komme ind og se den, da de er ved at restaurere den til byens 1050 års dag, men vi fik nogle dejlige indtryk af den udefra, og medens vi gik rundt så vi noget ret så fantastisk idet der sad håndværkere og afbarkede stammer som blev brugt til stillads, det havde vi aldrig set før.
På vejen til bage var vi lige igennem parken, hvor der som sædvanlig stod en masse souvenir boder, det er noget man ikke kan undgå, men lige pludselig kunne Joan og jeg dufte at der var nogle der grillede, og da pausen samtidig var vores middags pause, ja så blev det til et dejligt shaslik spyd, som vi nød med velbehag.
Derefter videre mod Sankt Petersborg, hvor vi skulle mødes med det andet hold, ja det skal lige siges, at dem, mødte vi også i NOWGORAD, hvor der uden for byen ville være en der kunne guide os frem til den campingplads, hvor vi skulle være de næste par dage.
Det blev en lang tur på lige ved 80 km. uden om byen ad omfartsvejen, og vi syntes godt nok at det var halvlangt, men da vi kom ind i trafiken næste dag kunne vi godt se hvorfor.
Så nu er vi godt placeret og jeg har fundet et sted hvor det er muligt at få sigt til satelitten, så i kan få de sidste nyheder.
Hilsen fra Joan og Preben og hele Ruslands holdet.