13 AUGUST 2007


13 AUGUST 2007
Vi sov alle godt, og klokken 0900 gik det så ud mod bussen, som ville køre os en tur rundt i Charkov, og i dag skal vi kun se en kirke.
Vi fik en rigtig god guide, som kunne fortælle os en masse om Charkov, og vi fik både hvad gennemsnitsalderen var for mænd og kvinder. Mænd 52 og kvinder 59, hvilket man jo ikke kan sige er meget, desuden at næsten alle er nødt til at have et ekstra job for at kunne eksistere.
Men vi var rundt og se nogle af de store mindesmærker, blandt andet verdens største monument, som forestiller en kvinde med et sværd, og er fra deres frihedskamp. Den er 102 meter højt.
Så en tur gennem byen og et besøg på et kloster, og derefter rundt på deres store fremvisningsplads, som er på hele 40 hektar eller 80 tønder stort område, og vil blive brugt næste gang den 24. august, ved deres uafhængigheds dag.
Der var så nogle der gerne ville ud og bade og de blev kørt ud til deres strand som ligger ved floden, og vi andre tog tilbage til vores plads.
Vi havde set at der et METRO indkøbscenter ikke langt herfra, så der tog resten hen, da man nemlig kan bruge det kort man har til Metro i Danmark over hele Europa, så vi fik købt godt ind, ellers er resten af dagen gået med at få så meget af hjemmesiden opdateret som muligt, men i får ikke mere for denne gang.
Hilsen fra Ruslandsholdet