10 SEPTEMBER 2007

 

10. SEPTEMBER 2007

Så er det afgang mod UFA,og hold 1 som jo består af de 6 første vogne, fik lov at starte 10 min. før vi andre drejede ud på M5 som er vejen vi skal følge de næste 420 km.
Vi har bestemt at vi ikke vil flyve af sted, så march hastigheden er sat til 70 km
Dette har givet os tid til at holde ved et af de steder hvor vesten og østen mødes, samt til at holde et par timers middag ved et dejligt sted med udsigt ud over dalene og nogle små byer. Stedet vi holdt ved ligger i 470 meters højde.
Jeg prøvede at få antennen op og fandt godt nok satelitten, men kunne ikke få klar signal, så det bliver i aften.
Var så lige inde og se om der var noget at købe ved nogle af de boder der er ved vejen, og vi kom næsten alle til at købe lidt.
Derefter videre mod pladsen, og vores stifinder Kaj uden besvær vejen ind til stedet, og vi var så lige inde i et supermarked og proviantere lidt.
De andre med Arthur og Julia kom først næsten 2 timer senere, de havde vist været på sightseeing i byen, uden at se andet end nogle meget befærdede gader og sporveje.
Og så lige til dagens højdepunkt. Der kom et par fra det lokale fjernsyn, som havde hørt at vi var der og de ville gerne lave en udsendelse med os. De var her i en god time og tog billeder af os medens vi sad foran vores biler, og de var inde i Frank og Junes bil, og så fik de med at vi sang autocampersangen. Desværre kan vi ikke se det da vi kører i morgen klokken 0700 og det er noget der kommer i deres nyheder, men vi har fået en DVD af det de optog.
Joan er gået til køjs, da hun har fået en god omgang halsbetændelse, håber hun har det bedre i morgen.
Turen går i morgen vider mod Kasan, en tur på 520 km.
En hilsen til jer alle fra Rusland farerne.