TRÆF I GRENÅ 21-24 AUGUST
Så er der tid til træf igen
Efter nogle hårde måneder på ombygning af gården, som endnu slet ikke er færdig syntes vi at det var tid til at komme af sted på træf, for at møde nogle af de campere vi kender fra de tidligere træf, samt møde nye.
Og denne gang gik det til det Nordlige, hvor Region Nord i D.A.C.F har indbudt til gril træf, hvor vi er blevet lovet alt det kød fra grillen vi kan spise, og dette kan man da ikke sige nej til.
Vi tog af sted hjemmefra gården i god tid, idet vi lige skulle op omkring Ans, det er tæt ved Mariager fjord, hvor vi havde købt et par kontorstole over QXL med indbygget massage, og jeg har prøvet at samle den ene, og de er bare gode, og til en pris at 370 kr. per styk er de rigtig gode..
Deroppe fandt vi så en dejlig plads, lige ud til Mariager fjord, hvor vi overnattede, og fortsatte så op til Assens, hvor vi skulle se på trapper hos Toop – Wood trapper, og fik et tilbud på en trappe. Der fandt vi også ud af at priserne på trapper er næsten ens, lige meget hvor man indhenter et tilbud.
Så videre mod Grenå, hvor vi lige pludselig skulle med en færge, en kabelfærge der gik over Randers Fjord. Selve turen tog kun 3 min. men de ville sku alligevel have 90 kr. for det.
Derefter ankomst til Energivej i Grenå, hvor træffet holdes. Dog havde vi glemt at se efter hvornår vi kunne ankomme, så vi var der lidt for tidligt, nemlig 2 timer, så vi fik at vide at de gerne så at vi tog en lille tur ned til havnen, og tog vores frokost, og fik så pludselig besøg af Peter som står for træffet, at nu måtte vi gerne køre op og finde os en plads.
Så vi fandt os en god plads, og der gik, kun 10 min. så rullede June og Frank ind også, så vi fik os placeret ved siden af hinanden. Derefter rundt og sige go dav til alle dem der var kommet, og allerede torsdag aften var der over 60 biler ankommet, de sidste 40 kommer så i løbet af fredagen, ja der er nemlig 100 vogne tilmeldt, så det er et ret stort arrangement.
Ja det er så stort at de har været nødt til at få fat i et lille cirkus telt, idet vi jo bliver over 200 mennesker der skal sidde og spise. Vi har nu fået et program udleveret, og der blev vi meget positiv overrasket, der var pludselig indlagt en hel del mere, end vi havde forventet.
Vi var på en rigtig god rundtur på havnen, som blev afsluttet i en indkøbsforening, der var gået konkurs, så der kunne man købe en fantastisk masse flot mærketøj, til -50%, og om det så var så godt, kan diskuteres, det blev i hvert fald lidt dyrt.
Og så er der lige vejret. De havde jo lovet at der nok kunne komme et par byer, men at der inden for 2 timer kom over 40 mm. ja det havde vi ikke lige ”regnet” med, så vi måtte lige have Peter til at komme med en palle så vi kunne komme tørskoet ud fra bilen, og så må vi se når vi skal herfra om det er tørret så meget at vi kan komme ud, uden hjælp af Dansk Autohjælp.
Fredag aften var der lavet øl smagning i teltet, og det var Lapin, som importerer øl fra Finland – Letland og Tyskland, samt diverse andre longdrinks, der stod for dette, og det må jeg sige, vi fik en masse øl og drinks at smage, og der var rigeligt af det, mange tak for det.
Derefter var der levende musik, og festen sluttede klokken 2400, og her lørdag hvor dette skrives, glæder vi os til grill aftenen, hvor der igen er sponsoreret 15 tønder fadøl, til en god aften, men et fortæller jeg om i næste afsnit.
Hilsen
Joan og Preben