DEL 1 RUNDTUR


Så er vi på farten igen, og denne gang skal vi efter at Ruslands efter træffet er overstået, som det første stop ned til Zeven- Aspe og have ny forrude i (separat historie om dette).
Efter at have fået ordnet ruden gik det i god fart til Trier hvor vi overnattede på Autocamperpladsen lige ned til Rhinen. Normalt plejer vi ikke at køre så mange kilometer om dagen, men det var halvkoldt og så regnede det ret kraftigt, så blev enige om at det var en god ide at komme nedover.
Derefter en tur ind over Luxemburg, for at få diesel på, det er om at spare hvor det er muligt, og så gik det ellers i kurvefart videre nedover, og med kurvefart mener vi at man kommer igennem fantastisk snoede og flotte veje når man lader GPS om at bestemme, og da vi ikke kan lide at komme på motorveje, ser man en fantastisk masse små byer, og så havde vi bestemt at vi ville i gennem Champagne distriktet, og det skal siges at det kom vi, for vi havde også kommet til at trykke på den knap der siger at vi heller ikke vil på hovedveje, så vi var helt ude i vinmarkerne ind i mellem. Derudover er vi ikke meget for at skal ind på Campingpladser, så det er blevet til nogle fantastiske overnatninger.
Blandt andet på en parkerings plads i en lille by, ved et stort gartneri, ved et stort supermarked, hvor vi faktisk ikke kunne komme ud om morgenen, fordi den billet vi havde fået da vi kørte ind, ikke gjaldt den næste dag, men så er det godt at dem der skal møde på arbejde om morgenen, lader bommen stå oppe i deres side, så vi kørte da bare ud, den vej de kørte ind, og vi havde sovet fantastisk godt, og så uden at vide det, med bom for.
Dog skal man passe lidt på med det at kun køre som GPS en siger, for lige pludselig var vi på små bjerg veje i Rhone- Alperne, og det var faktisk en af de ruter som Tour de France køres på, det kunne vi se ved at der på vejene var skrevet navnene på cykelrytterne.
Ja og så kørte vi pludselig igennem sne, vi var nemlig oppe i over 1400 meters højde, og det var jo det vi var taget væk fra. Dog har vi fået at vide at de i hvert fald ingen sne har i Danmark.
Når man sådan kører af sted, ja så er der ikke de store problemer, indtil man pludselig ser at temperaturmåleren står og svinger fra 0 til høj temperatur. Man får hurtigt stoppet vognen, og ud og åbne motorhjelmen, og ind og tjekke, og mærke på motoren, og kan kun konstatere at den ikke er varm. Dog er man ikke helt tryg ved det, så vi finder et Fiat værksted, og skal så prøve at forklare dem hvad der er galt, og det er slet ikke sjovt at skulle gøre sådan noget i Frankrig, for selv om man kan forklare det, på både tysk og engelsk, ja så kan et autoriseret Fiat værksted i dette land kun fransk, men ved hjælp af visning af instrumentet i bilen samt fingersprog, går det. Man får der at vide at det ikke betyder noget da det sikkert kun er instrumentet der er noget galt med, og så vender han sig om og går. Så føler man sig lidt dum, for man ville jo gerne have det lavet, da ens øjne hele tiden ryger ned til temperaturføleren, men det må vente til vi kommer til Spanien.