30 SEP 2006


TRÆF HELSINGØR


Vi var rundt og sige go dav til dem vi kendte og tog så en tur op i byen for at få lidt købt ind, så vi havde lidt at spise sammen med de andre da der var fællesspisning med medbragt mad i teltet om aftenen.
Tiden gik faktisk hurtige end vi havde regnet for pludselig var klokken 1600, hvilket var det tidspunkt vi skulle være ved Rådhuset for at få en rundvisning og historien bag rådhuset som er helt fra 1632.
Selve rundvisningen blev foretaget af borgmesteren, som vi må sige gjorde et fantastisk godt arbejde med at fortælle historien om rådhuset samt små historier om de forskellige byrødder igennem tiderne. Det var virkelig godt.
Efter spisningen gik vi igen en tur op i byen da vi havde fået at vide at man kunne få alle tiders gammeldags vaffelis. Vi fandt også stedet, dog vil vi sige at hvis det er hvad de forstår ved alle tiders is, så skulle de prøve at komme til Vestjylland, nærmere betegnet til STRYHS i Hjerting, ved Esbjerg, så ville de aldrig sige at de havde den bedste is.

 

 

Lørdag efter morgenmaden tog vi over på KRONBORG og købte en billet til det hele. Normalt skulle man kunne tage turen rundt på ca. en time, dog vi tog tre, men så fik vi også set hvor Holger Danske sidder og sover.
Da vi kom tilbage blev det lige tid til en kop kaffe så var det tid for by rundvisning. Preben var ikke meget for det da han stadigvæk havde ondt i foden som han havde trådt et søm op i under renoveringen af gården i Hindsig.
Vi tog da af sted alligevel, og godt det samme for vi fik en rigtig god rundvisning gennem den gamle del af byen.
Om aftenen var der så fælles spisning i teltet og vi fik sunget og snakket sammen lige til langt over midnat.

 

 

Søndag var det så tid til at sige for vel og tak for denne gang. Og turen gik derefter hjemover med et lille ophold ved en god ven i Korsør.
Ja og så vil jeg da lige sige at vi også fik lidt at vide om hvor mange der har meldt sig til den helt store tur vi skal på til næste år.
Nemlig en tur til Ukraine og Rusland, det bliver bare alle tiders tur.