12 MAJ 2006
PLANLÆGNING ????
Planlægning er en ting, og hvordan det kommer til at gå, er en hel anden ting.
Vi har været rundt og sige farvel til familien, både i Esbjerg og Horsens, og vi er så på vej nedover. Vi nåede kun til Åbenrå den første dag hvor vi fandt en god plads ved lystbådehavnen. Det er en plads som Åbenrå Sejlklub står for og man ligger på pladsen, hvor normalt sejlbådene står om vinteren. Der er mulighed for strøm, og man får adgang til toilet og bad. Dog vil jeg nok sige at de har strammet skruen med hensyn til prisen. De vil nu have 150 kr. per nat, og hvis der er over 2 personer i vognen koster det ekstra, det må jeg sige er i overkanten. Men det skal siges at man ligger lige ned til vandet, og der er ikke langt op i byen.
Og så frem til det med planlægning.
Jeg har ringet til ZEVEN hvor vi skal have skabe ind i stedet for sengen foran og de har lige meddelt at skabene er 14 dage forsinket, jeg kan godt fortælle, at så kan man bande højt.
Det hjalp dog ikke noget, det er fra fabrikken, siger de.
Så nu ligger vi ved Langballigau de næste par dage, inden. det går ned over. Man må jo prøve at få det bedste ud af det.
Det er også skønt her lige ved Flensborg fjord, og der er en god fiskerestaurant, så vi må se om vi når at prøve den.
Joan og Preben