DAGENE I MOTRIL 22-11


22 november i Motril

 

Motril er en dejlig spansk by og campingpladsen vi her ligger på Playa de Prominente ligger lige ned til vandet.
Vi har dog ikke nået at se så meget af byen, da vi har haft nok med at afprøve den satellit forbindelse som Anders har, og det er blevet vores overbevisning at det er det eneste rigtige hvis man skal holde forbindelse til både hjemmeside og familie. Vi har i de dage vi har været koblet på ikke haft et eneste udfald, og man kan bruge det til web kamera uden problemer. Det var vidunderlig pludselig at kunne se og høre børnebørnene live. Vi har været inde og se på de hjemme sider der er om systemet, og regner med i det nye år at tage over til England for at få et anlæg. På den måde er man uafhængig af dårlig GPRS eller net – cafeer hvor man alligevel ikke kan få lov at lægge billeder ind, da de er bange for virus.
Det har været en virkelig dejlig oplevelse at være sammen med Alice og Anders og vi har lært meget om computer som vi ikke vidste, mange tak for det i to.
Hvis i vil vide mere om satellit tror jeg i meget gerne må kontakte Anders på www.braase.dk
Grundet at vi har været på nettet har vi nu fået lagt en hel del billede ind fra den første del af vores tur.
Hilsen Joan og preben