27 JULI 2005

 

TILBAGEBLIK

 

Hvordan går det og hvor er vi.
Efter en tur ned til Zeven hvor vi sejlede over Elben fra Gluckstadt med en overnatning i Husum først.Vi fik lavet det der var galt samt fik sat ny service luge i.
Så kørte vi mod Harzen med et par overnatninger, da vi pludselig fik en SMS. Giver i kaffe, det var Joan`s søster og mand der var 25 km fra St. Andreasberg hvor vi var, dog var vejene med en stigning på over 10% så vi var nødt til at finde et andet sted da Gert i øjeblikket sidder i Kørestol.Så vi tog til Bad Lauterberg, hvor de fant et hotel og vi havde et par dejlige dage sammen.
Vi fortsatte til Goslar, hvor min bror og hans kone kom og overnattede ved os, og vi fik der set en gammel sølvmine Samson som sidst var i brug i 1910. I dag er der lavet Kraftværk nede i 200 meters dybde med vand fra Okkerdalsdæmningen.
Det er slet ikke svært at have overnattende gæster da der er god plads med sengen over føresædet.
Vi fortsatte mod Fulda hvor der var en dejlig plads og tog på tur til Domkirken og gik til messe om aftenen.Vi ville gerne høre orgelet, så er det prøvet.
Derefter kørte vi mod fabrikken men de havd desværre ferielukket så vi må vende tilbage en anden gang.